Beskyttelse til dig der arbejder i Barske miljøer

PROBAN

Proban er en brandhæmmende behandling, som Solvay tilbyder. For at bruge deres produkt skal virksomheder have en licens og gennemgå en omfattende kvalitetskontrol af tekstilfrem-stillingsprocessen. Materialeprøver fra hver produktion sendes til reference og kontrol hos Solvay.
Proban-behandling involverer grundlæggende tilsætning af fosfor: Solvays patenterede proces tilføjer polymer, der bindes permanent til kernen af cellulosefiberen. Denne tværbundne polymer er irreversibel, så processen kan aldrig vendes om. Den kan dog blive beskadiget, hvis tekstilet udsættes for klorbaserede blegemidler. Det er derfor meget vigtigt, at tøj med Proban-behandlet tekstil ikke regelmæssigt udsættes for kloropløsninger.
Alle tekstiler i Blåkläders sortiment med Proban-flammebeskyttelse fremstilles på STeP by OEKO-TEX-certificerede fabrikker. Tekstilerne er også certificeret i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX, klasse II. Alt i alt betyder det, at tekstilproduktionen foregår med et skarpt fokus på kvalitetskontrol og i en miljø- og samfundsmæssigt bæredygtig proces – og at tøjet er sikkert at gå med tæt på huden.

Styrker:

Flammebeskyttelse til attraktiv pris
•
Holdbart tøj takket være en høj andel bomuld
•
Komfortabelt tøj med en høj andel bomuld
•
Kvalitetsinspiceret og -kontrolleret produktionsproces – validering af
beskyttende egenskaber

BEGRÆNSNINGER:
•
Klorblegemidler kan beskadige den tværbundne polymer inde i bomuldsfibrene – det er vigtigt
at overholde plejeanvisningerne
•
Kan føles varm og tæt (der kræves relativt
tunge tekstiler)
STYRKER:

Modacrylfibre

Modacrylfibre er en blød, smidig syntetisk fiber, der ofte bruges i sammensætninger med andre fibertyper for at opnå visse egenskaber i det endelige tekstil. Modacrylfibre er i sig selv modstandsdygtige over for både syre- og baseopløsninger. Fiberen er let, hvilket gør det muligt at fremstille luftige, komfortable tekstiler med relativt stærkt beskyttende egenskaber.
Som mange andre syntetiske fibre har modacrylfibre en tendens til at danne fnug på overfladen efter relativt begrænset brug. Det kan give det indtryk, at beklædningsdelen hurtigt slides op, men så længe materialet er komplet, består flammebeskyttelsen.
Modacrylfibre stivner, når de opvarmes til
over 150 graders celsius, så det er afgørende
at følge plejeanvisningerne for at opretholde den beskyttende funktion og ikke slide materialet op før tid.

STYRKER:
•
Lette, bøjelige beklædningsdele
•
Høje beskyttelsesniveauer
•
God modstand mod syre- og baseopløsninger

BEGRÆNSNINGER:
•
Højere prisniveau
•
Begrænset modstand over for mekanisk slitage (det kan gøre farven mat og skabe fnug/fine hår)
•
Stivner ved høje temperaturer; vigtigt at følge plejeanvisningerne

EN ISO 11611

Beskyttelsesbeklædning certificeret i henhold til EN ISO 11611 giver brugeren beskyttelse mod små stænk af smeltet metal og kortvarig kontakt med ild. Beklædningsgenstande certificeret i henhold til denne standard er velegnede til brugere, der svejser eller udfører lignende arbejde. EN ISO 11611-beskyttelsesbeklædning kan bestå af flere separate beklædningsgenstande eller en enkelt beklædningsgenstand med ét eller flere lag.

Beklædningsgenstanden klassificeres efter sin evne til at beskytte mod risici forbundet med forskellige typer svejseteknologi.
Standarden er opdelt i to klasser:

Klasse 1 – Beskytter mod mindre farlige svejseteknikker og -situationer, hvilket forårsager lavere niveauer af stænk og strålevarme.
Klasse 2 – Beskytter mod mere farlige svejseteknikker og -situationer, hvilket forårsager højere niveauer af stænk og strålende varme.

Grundlæggende krav til alle EN ISO 11612-certificerede beklædningsgenstande er begrænset flammespredning, hvilket enten testes med kun overfladetænding (A1) eller med både overfladetænding og kantantænding (A2). 

Udover krav til materialegenskaber er der også stillet designkrav til det færdige tøj for at undgå for eksempel svejselopper og metalstænk, der sidder fast på tøjet og forårsager forbrændinger.

EN ISO 11612

Beskyttelsesbeklædning certificeret i henhold til EN ISO 11612 giver brugeren beskyttelse mod kortvarig kontakt med varme og ild. Varmen kan være konvektionsvarme, termisk stråling, metalstænk, kontaktvarme eller en kombination af disse.
EN ISO 11612-beskyttelsesbeklædning kan bestå af en separat beklædningsgenstand eller flere beklædningsgenstande, der skal bæres sammen. Beklædningsgenstanden skal dække brugeren op til halsen og ned til håndled og ankler. Yderligere personligt beskyttelsesudstyr er påkrævet for fuld kropsbeskyttelse, for eksempel hjelm, ansigtsbeskyttelse, handsker og støvler.
Grundlæggende krav til alle EN ISO 11612-certificerede beklædningsgenstande er begrænset flammespredning, hvilket enten testes med kun overfladetænding (A1) eller med både overfladetænding og kantantænding (A2). Derudover skal minimumsniveauet for mindst en af de andre beskyttelsesparametre nedenfor være opfyldt.

• (A1) Begrænset flammespredning, overfladetændingsmetode.
• (A2) Begrænset flammespredning, kantantændingsmetode.
• (B) Konvektionsvarme, skala 1-3, hvor 3 er bedst.
• (C) Termisk stråling, skala 1-4, hvor 4 er bedst.
• (D) Stænk i smeltet aluminium, skala 1-3, hvor 3 er bedst.
• (E) Stænk af smeltet jern, skala 1-3, hvor 3 er bedst.
• (F) Kontaktvarme, skala 1-3, hvor 3 er bedst.

Udover materialekrav er der også krav til design for at undgå svejsegnister og metalstænk,der sidder fast på tøjet og forårsager forbrændinger af huden.

EN 1149-5

Beskyttelsesbeklædning certificeret i henhold til EN 1149-5-standarden beskytter brugeren mod at udsende utilsigtede elektrostatiske afladninger i miljøer, hvor gnister udgør en fare. Eksempler på sådanne forhold er miljøer, hvor der er risiko for eksplosion på grund af gas eller andre let brandbare stoffer.
Beskyttelsesbeklædning med elektrostatiske egenskaber skal være en del af et jordforbundet system og bruges sammen med andet antistatisk beskyttelsesudstyr, for at det fungerer korrekt. Fodtøj og måtter med elektrostatiske spredningsegenskaber skal også bruges som en del af et totalt jordforbundet system.

Standarden stiller krav til beklædningens design og materialets ydeevne. For at blive defineret som et elektrostatisk spredende materiale skal mindst et af følgende kriterier være opfyldt:

Halv henfaldstid
– geometrisk gennemsnit af t50 <4 s, testet i henhold til EN 1149-3: 2004, testmetode 2 (induktionsopladning)

Afskærmende faktor
– aritmetisk gennemsnit af S> 0,2 testet i henhold til EN 1149-3: 2004, testmetode 2 (induktionsopladning)

Overfladebestandighed
– geometrisk gennemsnit af overflademodstand på mindre end eller lig med 2,5 × 109 Ω på mindst én overflade, testet i henhold til EN 1149-1

IEC 61482-2

Materialer og beklædningsgenstande, der er testet i henhold til IEC 61482-2, har en vurderet beskyttelse mod den ekstreme varme, der udvikler sig i en lysbueulykke. Standarden for beskyttelse er at undgå andengradsforbrænding, og man anvender den såkaldte Stoll-kurve* som grundlag for evalueringen. .

Beskyttelsen ligger i tøjets flammehæmmende egenskaber, og på hvilket niveau materialet optager den varmeenergi, der udledes i en bue (angives i cal/cm²). Jo højere materialets eller materialekombinationens evne er til at absorbere energien, desto højere er beklædningsgenstandens beskyttende funktion. Andre farer ved en lysbue, som standarden ikke inkluderer, er smeltede metalstænk, trykbølger, elektriske stød og farlige gasser, der dannes, når et stof fordamper. Et lag-på-lag-system af lysbue-certificerede beklædningsgenstande giver brugeren øget beskyttelse i tilfælde af en ulykke. Udover det faktum, at hvert lag i sig selv yder beskyttelse, er det primært luftspalten mellem hvert lag, der udgør hovedbarrieren mod den termiske energi. Blåkläder anbefaler et trelagskoncept med et ydre lag samt et mellemlag, og tættest på kroppen bør man bære flammehæmmende undertøj for at maksimere beskyttelsen mod varme og reducere risikoen for forbrændinger.Det er ikke teoretisk muligt at beregne det forventede beskyttelsesniveau, som et beklædningskoncept giver. Hver unikke materialekombination skal testes for at få en relevant værdi. Dette er, fordi selvom du kender ydeevnen for hvert enkelt materiale, kan du ikke forudsige, hvilken effekt luften mellem hvert lag vil have. Det er afgørende, hvor henholdsvis glatte, ujævne, fleksible eller stive materialerne er, og hvordan materialerne arbejder sammen.

*) Stollkurve; Viser forholdet mellem den termiske energi og den tid, der er grænsen for, hvornår en andengradsforbrænding opstår.IEC 61482-1-1 (testmetode) 
Åben lysbuetest: I denne test udsættes tekstiler og beklædningsgenstande for en åben lysbue. Hvert materiale eller kombination af materialer tildeles en værdi, angivet som cal/cm² (kalorieværdi). Denne værdi er den maksimale grænse for den termiske energi, som et materiale kan udsættes for og stadig give beskyttelse mod andengradsforbrændinger.ATPV-værdi (Arc Thermal Performance Value) angiver mængden af ​​energi (cal/cm²), som materialet/beklædningen kan udsættes for og stadig yde 50% beskyttelse mod andengradsforbrænding.

EBT50-værdi (Energy Break Open Threshold) angiver den mængde energi (cal/cm²), som materialet/beklædningsgenstanden kan udsættes for, inden der er 50% risiko for, at der opstår huller. Hullet i materialet/beklædningsgenstanden må ikke overstige 1,6 cm².

ELIM-værdi (Incident Energy limit). Som et supplement til ATPV- og EBT-værdien findes også Open Arc-testen, der sætter niveauet for den såkaldte Incident Energy Limit, kaldet ELIM. ELIM er den øverste grænse for, hvor meget termisk energi et materiale/beklædningsgenstand kan udsættes for, uden at brugeren risikerer andengradsforbrændinger, eller der opstår huller i materialet. For ATPV og EBT er der altid en (50%) risiko for andengradsforbrænding eller for, at huller i materialet kan forekomme. 

IEC 61482-1-2 (testmetode) 
Bokstest: I denne test udsættes materialet og beklædningsgenstande for en lysbue, der er begrænset i en kasse til en bestemt værdi. Lysbuen er 400 V, og varigheden er 500 ms. Testen udføres i to forskellige klasser. Efter udført test bliver resultatet bestået eller ikke bestået. For at bestå bokstest klasse 2 kræves ofte kombinationer af forskellige beklædningsgenstande eller foret beklædning.

EN ISO 13034

Beskyttelsesbeklædning, der er certificeret i henhold til EN ISO 13034-standarden, er designet til at beskytte brugeren, hvor der er risiko for potentiel eksponering for svage kemiske stoffer i sprayform eller utilsigtede stænk i begrænset omfang. Standarden dækker ikke beskyttelsesbeklædning til regelmæssig kemisk håndtering, men må kun bruges, hvor der er en begrænset risiko for midlertidig eksponering. Beklædningen er designet til at yde beskyttelse længe nok til, at brugeren kan fjerne det, før væsken trænger ind i materialet.

EN 13034-beklædning omtales ofte ”Chemical Splash”-arbejdstøj.

Standarden definerer to typer beskyttelse:

⦁ TYPE 6: Beskyttelsesbeklædning, der er verificeret i sin helhed. Både materialets kemiske resistens og væskemodstanden i hele beklædningsgenstanden opfylder minimumskravene i EN ISO 13034.

⦁ TYPE PB [6]: “Delvis kropsbeskyttelse”. For denne type beskyttelsesbeklædning er det kun materialets kemiske resistens, der er blevet verificeret. Type PB [6] beklædningsgenstande skal bruges i kombination med andre EN ISO 13034-certificerede beklædningsgenstande for at give fuld beskyttelse.

EN ISO 14116

Beskyttelsesbeklædning og tilbehør, der overholder denne internationale standard, er beregnet til at beskytte brugeren mod midlertidig og kortvarig kontakt med en lille flamme under omstændigheder, hvor der ikke er nogen væsentlig risiko for varme. Hvis varmebeskyttelsen er påkrævet, anbefales ISO 11612.

Beskyttelsesbeklædning i henhold til EN ISO 14116 kan bestå af flere separate beklædningsgenstande eller en enkelt beklædningsgenstand med ét eller flere lag. Alle enheder i overensstemmelse med denne standard skal have et begrænset flammespredningsindeks på 1, 2 eller 3.

Begrænset flammespredningsindeks:

• Indeks 1 (vurdering af flammespredning, aske/støv fra flamme og efterglød)
• Indeks 2 (som indeks 1 og vurdering af huldannelse)
• Indeks 3 (som indeks 2 og vurdering af efterflamme)

Hvis indekset er 1 (laveste niveau) for beklædningsgenstanden/enheden, må disse kun bruges på ydersiden af beklædningsgenstanden, der opfylder indeks 2 eller 3. Ved indeks 1 må tøjet ikke have kontakt med huden, f.eks. ved nakke eller håndled.